Feriegæsterne på Myrtle Beach i South Carolina fik sig lidt af en opvisning, da en grådig fiskeørn susede hen over hovederne på dem, dykkede ned i vandet, og da den kom op, havde den en kæmpe fisk i sine kløer.
Fiskeørnen svævede over sandet, mens fisken, som kunne ligne en lille haj, desperat prøvede at slippe fri af dens skæbne som frokost for en ørn.
Videoen blev skudt af Ashley White sidst i juni, og hun fortæller, at hendes mor pegede op på himmelen og udbrød: "Øv, lige nu hvor jeg ikke har min telefon på mig". Det havde Ashley heldigvis, og hun filmede ørnen med sit bytte i nogle sekunder.
Hun lagde det på Twitter, hvor tusindvis har kommenteret på, hvad det var for en fugl og navnlig hvilken fisk, denne fugl havde fået fat i.
Der var konsensus blandt de fleste, at det var en fiskeørn og en spansk makrel.
Se videoen her:
https://www.youtube.com/watch?v=izjOYnRPYZw