Et færdselsuheld har lukket trafikken over Øresundsbroen fra Sverige til Danmark. Det oplyser Øresundsbroen.
Ifølge Øresundsbroen er der tale om en "bilkollision", der fra klokken lidt over 11 stoppede trafikken over broen.
Hvad der konkret er sket, er der endnu ingen meldinger om.
Øresundsbroen skriver på sin hjemmeside, at man forventer, at trafikken vil være i omdrejninger igen omkring klokken 13.
/ritzau/