Det er normalt noget af et show:
Oppe på himlen kaster horder af små meteoritter sig ind i Jordens atmosfære og trækker brændende lange lysspor efter sig på himlen.
Og nede på græsset står danskerne med nakken tilbage og ønsker på livet løs - de heldigste med en imponerende frekvens på ti gange i minuttet.
Det sker hver august, og arkitekten bag forestillingen er kometen "Swift-Tuttle" eller "Perseiderne".
Men i år - natten til den 13. august 2007 - bliver det endnu vildere.
Der er nemlig to ting, vi ser ud til at få opfyldt. Det bliver klart vejr, og vi der er en mørk måne.
- Observationsbetingelserne er helt usædvanligt gode, siger vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut, Jørn Thomsen.
Han opfordrer dog til at holde øje med de regionale vejrudsigter.
Nåja, og husk så også at få det lille ekstranummer med. Fra midnat natten mellem søndag og mandag kan man nemlig se planeten Mars som en klar rød stjerne i den østlige horisont.
Showet fortsætter et par dage men er stærkest i nat.
Normalt er der på en klar og mørk himmel et enkelt stjerneskud i minuttet.
Men når Perseiderne passerer forbi, øges frekvensen til 5-10 skud.
Når meteoritterne kommer ind i Jordens atmosfære, brænder de op. Mange af dem er ikke større end en centimeter, men de trækker alligevel lange lysspor på himlen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.