Se på din far. Har han ølvom, så er der - måske desværre - større risiko for at du også ender med den velkendte æble-form på maven.
Og det er ikke på grund af en fælles hang til øl, men i stedet fælles gener.
Det konkluderer en gruppe europæiske forskere efter at have lavet et omfattende studium af 20.000 mennesker, skriver metroXpress.
Resultatet overrasker ikke Bjørn Richelsen, professor i ernæring og overlæge på Århus Sygehus.
"Det er genetisk og hormonelt bestemt, hvor fedtet lagres på vores kroppe. På kvinder vil det typisk sætte sig på bagen og lårene, mens de ekstra kilo typisk vil sætte sig på maven hos mændene," siger han til avisen.
Det er også derfor, at kvinder ofte omtales som havende pæreform, mens mændene på tage til takke med en sammenligning med æbler.