Målet er oprykning, og midlet kan vise sig at blive øl, sodavand og røde bøffer. I hvert fald hvis det står til AGF¿s uofficielle fanfraktion Galehuset, der nu tager utraditionelle metoder i brug for at sikre sportslig succes.
AGF¿s hårdeste rival i oprykningskampen er Fredericia, og ifølge Nyhedsavisens oplysninger går planen ud på at belønne klubber, der tager point fra Fredericia.
»Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at der er et sådant tiltag på vej, men teoretisk set kunne man da godt forestille sig, at vi stiller 10 kasser øl, sodavand og et par røde bøffer til rådighed til Herfølges sommerafslutning, hvis de tager point fra Fredericia i weekenden. Og hvem ved ¿ måske kunne det ske igen ugen efter,« siger Frej Elbæk fra Galehuset.
Positiv Herfølge
Herfølges anfører, Steen Träger, er positiv:
»Det er god lir, og selvom det ikke betyder noget for vores motivation, tager vi gerne imod lidt øl.«
Enkelte fans har foreslået at få Ceres til at sponsere øllet, og produktchef Casper Agerbo synes om idéen.
»Så længe det ikke er ulovligt, vil jeg gerne kigge nærmere på det, hvis jeg får en henvendelse fra Galehuset,« siger Casper Agerbo.