Ved Oktoberfesten i München i Bayern står den normalt på store fadbamser og mange af dem og ikke så meget andet.
Men arrangørerne har nu lavet en kontroversiel undtagelse.
De har givet tilladelse til, at der også må sælges glühwein, fordi det begynder at blive usædvanligt koldt og vådt.
Isboder har fra søndag fået lov til også at sælge glühwein, der ligner gløgg.
Det er en varm drik, der luner kroppen, og den kendes bedst fra de mange julemarkeder og fra skisportsstederne.
På tyske julemarkeder er duften af glühwein i næsen overalt, men det er praktisk taget uhørt, at der også kan duftes glühwein på verdens største ølfestival.
Det er dog ikke første gang, at det sker.
I 2008 blev der også givet tilladelse til at sælge glühwein, da temperaturen kom ned på ti grader i dagevis.
Dette års Oktoberfest begyndte den 17. september - den første Oktoberfest efter coronapandemien.
Det var regnvejr, men så kom der et par dage med sol.
Nu er det blevet koldt og vådt igen. Arrangørerne siger, at der har været omkring tre millioner gæster indtil nu, og det er færre, end de havde ventet efter to års pause.
Men måske kan lidt glühwin trække lidt flere gæster til
I 2019, den sidste Oktoberfest inden pandemien, var der 3,3 millioner gæster i den første uge.
Arrangørerne siger, at en del af de normale gæster ikke er kommet i så stort tal, som der var håb om. Det gælder familier, og det gælder gæster fra udlandet, hovedsagelig engelsksprogede lande.
Ølteltene har også haft problemer med at tiltrække tilstrækkeligt med tjenere.
I øvrigt venter myndighederne, at antallet af coronasmittede vil stige på grund af Oktoberfesten, der slutter den 3. oktober.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.