Et økseangreb mod Muhammed-tegneren Kurt Westergaard sidste år var terrorisme.
Det slår retten i Aarhus fast. Samtidig blev den dansk-somaliske overfaldsmand dømt for vold mod en betjent, skriver b.dk.
Derfor mener retten, at hensigten med angrebet var at "skræmme befolkningen i alvorlig grad" eller "påføre Danmark skade", som der står i terrorlovgivningen.
1. januar sidste år gik den 29-årige amok med en økse på en terrassedør i Viby. Indenfor sad Kurt Westergaard med sit barnebarn, mens mindst tyve slag ramte døren.
Tegneren løb hurtigt ud på sit toilet, som PET havde lavet til et såkaldt panikrum. Her forskansede han sig, indtil politiet ankom og anholdt gerningsmanden.
Anklageren har fra starten ment, at dansk-somalieren skal dømmes efter terrorparagraffen. Angrebet på Kurt Westergaard er derfor terror mod det danske samfund, demokratiske værdier og ytringsfriheden.
Ifølge retten var Kurt Westergaard derfor personificeringen af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
Forsvareren har derimod forklaret, at angrebet kun var et overfald på en enkelt mand og derfor ikke terror.
Straffen kommer i morgen, hvor den endelige dom falder i sagen.
Kilde: b.dk