Vestre Landsret har i dag skærpet dommen for øksemanden, der overfaldt Muhammed-tegner Kurt Westergaard i 2010.
10 år skal han i fængsel og derefter udvises af landet for bestandigt.
Somalieren, der svingede øksen i Westergaards hjem, blev i går endnu engang kendt skyldig i forsøg på terrorisme.
Anklageren havde i forvejen ønsket en skærpelse af dommen fra Århus Byret, der lød på ni år og udvisning for bestandigt. Dermed fik anklageren altså medhold, idet straffen blev skærpet med et år.
Den dømte somalier trængte den 1. januar 2010 ind i Kurt Westergaards hjem med en økse og forsøgte at dræbe tegneren som hævn for den omdiskuterede Muhammed-tegning. Westergaards version af den muslimske profet er afbillededet med en bombe i turbanen.
Somalieren lykkedes ikke at skade nogen med sin økse, men selve forsøget på overfald er blevet betegnet som terrorisme af både by- og landsret, hvorfor straffen er ekstra streng.