I den status over dansk økonomi, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille netop har fremlagt, kan det ved første øjekast se ud til, at regeringen vil lade væksten i det offentlige forbrug stige med 1,0 procent til næste år.

Den reelle tilvækst er dog kun lidt over det halve, nemlig 0,6 procent. Hvilket slet ikke er nok til at sikre en tidssvarende velfærd, påpeger hovedorganisationen FTF, der er fælles talerør for 450.000 offentligt og privat ansatte.

I redegørelsen side 19 fremgår det, at den offentlige forbrugsvækst i 2018 bliver 0,5 procent plus 0,1 procent som følge af den nye finanslov. Altså i alt 0,6 procent Derudover fremgår det, at væksten i det offentlige forbrug er justeret op med 0,4 procent "som følge af justeret skøn for niveauet for 2017".

De 0,4 procent er imidlertid ikke penge, man kan købe noget som helst velfærd for. Tværtimod betyder de 0,4 procent, at man nu forventer, at kommuner, regioner og statslige institutioner igen i 2017 har brugt mindre end deres budget for i år. Staten sparer dermed et endnu ukendt milliardbeløb i 2017, men det er ikke penge, der bliver overført til budgettet for 2018.

Når man regner væksten ud i det offentlige forbrug ser det derfor ud som om, at man bruger 1,0 procent mere end i år, sådan som regeringen også markedsfører sig på nu. Men forklaringer er altså den mere tekniske, at man forventer et lavere tal for 2017.

Reelt en spareplan

Frem mod år 2025 vil den offentlige velfærd være under pres fra ca. 258.000 flere børn og ældre end i dag. De forventer tidssvarende service, velfærd, ny medicin, skolegang, behandling mv. Ifølge topøkonomer - senest vismændene i nyeste DØR-rapport - og Finansministeriet vil det kræve en vækst på 1,1 procent i det offentlige forbrug, hvis ikke borgerne skal opleve udviklingen i den offentlige sektor som besparelser.

"Finansloven for 2018 er stadig en spareplan for den offentlige sektor. Med en vækst på mindre end 1,1 procent vil offentlige serviceniveau fremstå mere og mere pauvert i forhold til kvalitetsudviklingen i resten af samfundet og udviklingen i privatforbruget. Det kan fx være den teknologi, man bruger på et sygehus eller servicen på et plejehjem, som ikke kan følge med samfundsudviklingen", siger Bente Sorgenfrey.

Med finanslovsaftalen kommer regeringen uundgåeligt til at sænke kvaliteten og serviceniveauet i velfærden til borgerne, påpeger hun:

"Det er en udpint finanslov, der slet ikke tager hånd om, at vi bliver mange flere borgere, der skal have sundhed, uddannelse osv. i de kommende år. Det er reelt en massiv spareplan, selv om regeringen prøver at sælge det som en positiv nyhed", siger Bente Sorgenfrey.

Hun peger på, at den vækstrate, der er lagt op til, betyder, at der i 2025 vil mangle over 50.000 offentligt ansatte til at løse de velfærdsopgaver, man allerede nu ved ligger foran os de kommende år.

Ren papirøvelse at tale om vækst på 1,0 procent

Der er tale om en ren papirøvelse, når regeringen taler om en vækst på 1,0 procent påpeger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

"Underforbruget er penge, som ikke er blevet brugt i år. Reelt har man beskåret velfærden. Vi har set et underforbrug i det offentlige i en årrække, bland andet fordi, kommuner og regioner frygter de økonomiske sanktioner fra staten", siger hun.

Bente Sorgenfrey peger på, at finansloven dermed ikke leverer svar på, hvordan velfærden sikres i de kommende år, når antallet af børn og ældre vokser betydeligt. Som det også fremgår af den nye økonomiske redegørelse forventer man igen en vækst på kun 0,3 procent i 2019, sådan som det også fremgår af regeringens 2025-plan.

Fortsat hårde besparelser på uddannelse

Bente Sorgenfrey hæfter sig ved, at finansloven for næste år ikke fjerner det omstridte omprioriteringsbidrag, der hvert år frem til 2019 skal give regeringen en bid af kommunernes, regionernes og statens budgetter. Omprioriteringsbidraget går ikke mindst hårdt ud over uddannelsessystemet: Bidraget på to procent årligt i perioden 2016-2021 bliver over årene til samlede besparelser på mere end 14 mia. kr. i hele uddannelsessystemet.

"Finansloven forsætter med at beskære det uddannelsessystem, som vi allesammen skal leve af i fremtiden. Udsultede uddannelser giver ikke det løft af kvalitet i uddannelserne, som er nødvendigt for udviklingen af et samfund med sammenhæng og velfærd", siger hun.

Nye løsninger først

Bente Sorgenfrey understreger, at FTF meget gerne vil være med til at finde nye måder at udvikle den offentlige sektor på, så vi får mere for pengene, fx gennem ny teknologi, digitalisering, efteruddannelse og ved at afskaffe overflødigt bureaukrati.

"Men indtil nye løsninger er udviklet, kan vi ikke spare penge på den offentlige sektor, uden at borgerne vil opleve en mærkbar forringelse af velfærden", siger hun.