Blog af cheføkonom Niels Rønholt, Jyske Bank

Jeg har engang fået fortalt historien om en leder i den finansielle sektor, der til medarbejdersamtaler kunne finde på at afvise et ønske om højere løn med sætningen: "Hvis der var nogen rimelighed til, fik en sygeplejerske mere i løn end dig".

Så var den lønforhandling ligesom lukket ned.

Logikken er ret interessant. Burde løn afspejle, hvor god en gerning, man nu gør? Tag eksempelvis også pædagogen. En person, der skal passe godt på dine børn og spille en vigtig rolle i deres tidlige udvikling. Er det ikke nærmest et uvurderligt stykke arbejde?

Tænker jeg den tanke helt til ende, bliver konklusionen hurtigt, at en pædagog burde tjene mere, end jeg selv gør. Og for den sags skyld, også mere end de fleste andre gør.

Mon ikke netop spørgsmålet om sammenhængen mellem løn og nytte og rimelighed fylder meget for mange af lønmodtagerne i de igangværende overenskomstforhandlinger?

Men når topforhandlerne mødes, handler løn mere om teknik og detaljer.

1) Er offentlig ansattes løn løbet fra privatansattes eller ej:

Med tal fra Danmarks Statistik i ryggen er det arbejdsgivernes holdning, at de offentlige ansattes løn steg hurtigere end lønnen i den private sektor i årene efter finanskrisen, hvor der blev skåret kraftigt til i virksomhederne. Begge parter er ellers enige om, at lønstigningerne skal være ens. Derfor er der nu opstået et løngab, hvilket skal lukkes med lavere lønstigninger i den offentlige sektor.

Men så nemt er det ikke.

For hvorfor lige starte sammenligningen ved Finanskrisen i 2008, spørger lønmodtagerne? Hvis man eksempelvis starter lidt længere tilbage i 2005, er statsansattes løn ikke steget mere end i den private sektor.

Og kan man overhovedet sammenligne løntallene? Selveste rigsstatistiker, Jørgen Elmeskov, svarer nej. Tallene tager ikke højde for, at der er kommet flere højtuddannede i den offentlige sektor. Så måske har en ansat i det offentlige alligevel ikke fået en større lønstigning end en privatansat. Selv ikke når man måler fra Finanskrisen.

2) Uenighed om godt 300 kr. om måneden:

Så det er nemt for parterne at være uenige. Men hvor uenige er man så? Ja, eksempelvis på statens område har det været fremme, at de ansatte kræver 8,2 % i lønstigning over de kommende tre år, mens deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, vil give dem 6,7 %.

Altså en forskel på 1,5 %. For en politibetjent svarer det til godt 300 kr. mere eller mindre i månedsløn efter skat. Om tre år. Det er ikke et ubetydeligt tal, men dog heller ikke på nogen måde en kæmpe forskel.

Den menige lønmodtager ser på niveauet - ikke på den lille stigning

Jeg tror, at løn for mange danskere, både offentligt ansatte og ansatte i det private, ikke handler så meget om, hvorvidt man nu får en årlig lønstigning, der er 0,5 % større eller mindre. Det handler i stedet om lønniveauet sammenlignet med andre. Alt er som bekendt relativt.

Sammenligner man lønniveauerne henover det offentlige og det private, så finder man den laveste løn i kommunerne og den højeste løn i staten, der dermed ligger over den private sektor som helhed.

Men det bliver mere interessant, når man ser på konkrete jobs. Eksempelvis havde en buschauffør en månedsløn før skat på ca. 29.900 kr. i 2016, mens en pædagog lå på 34.300 kr. og en flyveleder tjente 66.200 kr.

Er det rimeligt, kan man spørge?

3) Markedsløn er godt, men ikke altid perfekt

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der i en højere forstand er en rimelig løn for en sygeplejerske, en buschauffør, en flyveleder eller for den sags skyld for mig selv.

Det kan vi hver især have vores mening om. Derfor er det nok også nemmere for os, at vores løn typisk er bestemt af udbud og efterspørgsel, der både spiller ind på overenskomster og på personlige lønforhandlinger. Og jeg tror på, at netop den markedsbestemte løn, hvor lønnen ikke nødvendigvis afspejler subjektiv rimelighed, men økonomisk værdi af arbejdsindsatsen, er afgørende for at skabe den samfundsdynamik, der i sidste ende giver et rigt samfund til alle.

Men markedet er ikke altid perfekt. Og netop i det offentlige er markedet ofte sat ud af spillet. Eksempelvis på sundhedsområdet eller børnepasningsområdet, der helt primært er offentlig drevet. Her sælger man ikke en vare eller en tjenesteydelse på et frit marked, og derfor er der ikke en egentlig markedsværdi på en sygeplejerskes indsats. Så hvad skal en sygeplejerske have i løn?

4) Hvem gør ikke en god gerning?

Endelig så er det med den gode gerning faktisk heller ikke enkelt. For bortset fra røvere og skurke, hvem gør så ikke en god gerning? Nogen gange er det bare ikke så åbenlyst som med sygeplejersken. Mit eget område bank er et godt eksempel. Mine kollegaer hverken redder den syge eller passer vores børn. Men de er faktisk med til at skabe den velstand, der gør det muligt for andre at udføre de opgaver. Dybest set ved at få samfundets finansielle ender til at mødes, så ting kan ske. Måske det var en historie til en anden gang.

Løn er en størrelse, der er mere kompliceret end som så. Når man sådan tænker over det.

Månedsløn for lønmodtagere, kroner, 2016

Buschauffør

29.906

Frisør

31.284

Pædagog

34.252

Tømrer

34.694

Sygeplejerske

38.312

Politibetjent

39.138

Journalist

47.246

Finansrådgiver

52.159

Ingeniør

54.670

Tandlæge

55.850

Advokat

59.627

Flyveleder

66.224

Note: Løn inkl. pension mv. (før skat) for en 37 timers arbejdsuge. Lønmodtagere uden ledelsesansvar.

Kilde: Danmarks Statistik.