Efter flere år med økonomisk vækst i slæbegear og meget lav inflation vil økonomer og investorer rette øjnene stift mod EU's statistiske kontor på onsdag.
Da kommer tal for inflationen i december i euro-zonen. Den overvejende forventning er, at den bliver negativ med minus 0,1 procent. Det vil sige, at priserne falder.
Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, siger, at det vil være skidt for økonomien.
- Faldende priser kan være det rene gift for økonomien. Det kan få forbrugere og virksomheder til at holde på pengene og vente med at købe nyt i forventning om, at alting bliver billigere i fremtiden.
- Dermed bliver den økonomiske vækst kvalt, siger Jacob Graven.
Det kræver dog, at den negative inflation fortsætter i længere tid.
- Der er stigende frygt på finansmarkederne for, at det vil fortsætte og bide sig fast. Over de seneste to år har væksten været stagnerende og inflationen meget lav. Der er ikke mange, der vil eller kan bruge penge og investere.
- Oven i kom så det kraftige fald i olieprisen, som er med til at trække inflationen ned, siger Jacob Graven.
I 2009 havde eurozonen i nogle måneder også negativ inflation. Men det kom ifølge cheføkonomen på bagsiden af et endnu kraftigere fald i olieprisen end det fald, der er sket over det seneste halve år.
- Situationen i dag er en anden, fordi inflationen har været langt under det mål på to procent, som Den Europæiske Centralbank styrer efter, siger Jacob Graven.
Cheføkonomen venter, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil gøre alt for at reagere på den lave inflation ved at sætte turbo på seddelpressen og købe op i statsobligationer for nye penge.
- Kritiske røster mener, at ECB har været alt for fodslæbende med at sætte gang i seddelpressen i forhold til Storbritannien og USA, som i dag står langt stærkere vækstmæssigt, fordi de lod seddelpressen køre, siger Jacob Graven.
Ud over ECB's seddelpresse er det ifølge Graven også nødvendigt, at store eurolande som eksempelvis Frankrig får gennemført reformer, der kan sætte gang i væksten, mens andre eurolande, der har luft til det på statsbudgettet, lemper finanspolitikken.
/ritzau/