Forestil dig, at du køber en bil med en rustgaranti på 10 år.

Efter fem år er bilen ædt op af rust, og du går tilbage til forhandleren og siger, at du vil have en ny.

Men forhandleren siger højst overraskende, at aftalen er ugyldig, fordi der ikke er taget højde for en ny slags vejsalt, der får bilen til at ruste hurtigere.

Eksemplet ligner til forveksling det smuthul, som pensionsselskabet Sampension nu har fået grønt lys til at benytte over for deres 300.000 kunder, forklarer økonom Kim Valentin, medejer af Finanshuset i Fredensborg.

"Det er fuldstændig den samme situation. Bortset fra, at Sampension har fået Finanstilsynets velsignelse til at løbe fra aftalen. Det synes jeg ikke er rimeligt," siger Kim Valentin til Nyhedsbureauet Newspaq.

Forleden fik Sampension grønt lys til at droppe livslange aftaler med kunderne om, at deres pensionsindbetalinger skulle give op til 4,5 procent i afkast om året.

I stedet for garantierne får kunderne en hensigtserklæring om, at Sampension vil forsøge at skabe et afkast i samme størrelsesorden som det, kunderne oprindeligt aftalte med selskabet. Men altså ingen garanti.

Det betyder, at selskabet ikke hæfter for et bestemt overskud til pensionskunderne.

Sampensions situation er opstået i kølvandet på finanskrisen, der har efterladt selskabet med en slunken pengekasse.

Og for at leve op til nye regler for, hvor mange penge, pensionsselskaberne skal have for at være sødygtige, har Finanstilsynet altså tilladt Sampension at droppe garantier over for kunderne, som kan være indgået for over 30 år siden.

Men omvendt er der nu mulighed for, at Sampension og andre, der måtte følge efter, kan tjene endnu flere penge til kunderne, påpeger Socialdemokraternes erhvervsordfører Orla Hav.

Han ser ingen grund til at tage Finanstilsynets tilladelse til at droppe afkastgarantien op politisk.

"Et selskab som ATP, der ikke har været bundet af afkastgaranti, har jo været i stand til at skabe fornuftige afkast til os alle sammen. Vi har måttet tåle, at der ikke har stået nogen steder, at vi ville få bestemte procenter. Havde der stået, at vi ville få to procent, så ville vi få to procent og intet mere," siger Orla Hav til Nyhedsbureauet Newspaq.