De første måneder af 2019 har udmærket sig på boligområdet, hvor både antallet af huse og ejerlejligheder, der er til salg, er steget.
Det samlede udbud ligger henholdsvis 10 og 32 procent højere, end det gjorde for et år siden, viser tal fra Boligsiden.
Hvad angår villaer og rækkehuse, blev der sat over 22.000 nye boliger til salg i de første fire måneder af 2019. Det er knap 2000 flere, end samme periode sidste år.
Det betyder, at køberne har usædvanligt meget at vælge imellem, fortæller Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
- Igennem noget tid har sælgere oplevet prisstigninger. De vil formentlig opleve, at der ikke er så meget prisstigning i vente, fordi køberne har mange flere boliger at vælge imellem, forklarer hun.
Antallet af nye boliger i de første fire måneder i 2019 er også det højeste, som er målt i den tid, Boligsiden har lavet statistik på området. Det har de gjort siden 2009.
En af grundene til, at mange boligejere vælger at sælge nu, kan ifølge Birgit Daetz være på grund af Folketingets varslede boligskatteregler. Det kan føles usikkert at vente, påpeger hun.
I 2017 indgik et bredt politisk flertal en aftale om nye skatteregler på boligfronten. Det var planen, at lovforslaget skulle fremsættes i februar, så boligejerne kunne kende reglerne, inden de træder i kraft i 2021.
Lovforslaget er senere blevet udskudt og ventes i stedet at blive sendt i høring efter sommerferien.
Ligesom med villaer og rækkehuse er antallet af ejerlejligheder, der er sat til salg fra januar til og med april, steget.
Sidste år bremsede salgsaktiviteten af lejligheder op, mens antallet af nye ejerlejligheder til salg forblev på samme niveau som tidligere.
Det har medført, at udbuddet er steget siden begyndelsen af 2018, påpeger Deatz. Det samlede udbud af ejerlejligheder ligger lige nu på 9089 styks.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.