En ny låneaftale mellem EU og Grækenland er et stort skridt på vej mod at løse krisen i græsk økonomi.
Men det er nok lidt for tidligt at sige, at den græske krise er et helt afsluttet kapitel, vurderer cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank.
- Der er stadig brug for ekstremt meget genopretning af økonomien, og Grækenland er også stadig afhængig af velvilje fra resten af Europa.
- Men Grækenland får luft til at komme ud af gældskrisen, som landet er fanget i. Grækenland har gjort meget selv, og det er aftalen en anerkendelse af. Det er en god nyhed for Grækenland, siger Las Olsen.
Den 20. august udløber Grækenlands sidste låneprogram. Natten til fredag blev de 19 eurolande derfor enige om en ny aftale med det sydeuropæiske land.
Grækenland får lov til at udsætte tilbagebetalingen i ti år af næsten 100 milliarder euro i gæld. Samtidig får grækerne en økonomisk indsprøjtning på 15 milliarder euro.
Det skal gøre Grækenlands økonomi så robust, at landet på sigt kan klare sig på normale vilkår.
- Den græske krise ender her til aften, sagde Pierre Moscovici, der er EU's økonomikommissær, om aftalen.
Også Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, mener, at det er for tidligt at afblæse den græske krise, selv om aftalen er en milepæl for landet, der har været igennem dyb krise og økonomisk hestekur.
- Grækenland slæber stadig rundt på en kæmpe offentlig gæld. Aftalen ændrer ikke på gældsniveauet, siger han.
- Jeg er primært bekymret for, at når der kommer en ny krise på et tidspunkt, så vil Grækenland stadig være et af de lande, hvor der bliver stort underskud. Så kan man ikke udelukke, at landet får brug for endnu en hjælpepakke, siger han.
Las Olsen er enig.
- Men det tab, som Grækenland kan påføre andre, er ikke længere så stort. Derfor er truslen blevet meget mindre, siger han.
- Da krisen blussede op i Grækenland, var det også en trussel mod EU. Et sammenbrud i Grækenland kunne betyde store tab hos banker i resten af EU og give en generel utryghed om eurokonstruktionen og hele økonomien, siger han.
Krisen har betydet, at Grækenland siden 2010 har fået økonomisk støtte for omkring 275 milliarder euro i tre låneprogrammer.
En bankerot har luret flere gange, og landet har været lige ved at blive smidt ud af euroen som det første land nogensinde.
Til gengæld for støtten har landet gennemført massive spareprogrammer, der har udløst folkelige protester.
/ritzau/