USA undgik på falderebet at ryge ud i et økonomisk ingenmandsland.

Det skete, da Repræsentanternes Hus natten til onsdag vedtog den budgetplan, som Demokraterne og Republikanere er fundet sammen om efter langstrakte forhandlinger.

Men det amerikanske forlig vil blot varme på kort sigt. På den længere front vil der igen opstå problemer, lyder vurderingen fra makroøkonom Kim Fæster fra Jyske Bank.

- Hvis man ikke havde opnået et forlig, så havde USA ramt denne "fiscal cliff" og var røget ind i en relativ svær recession, og de havde sandsynligvis trukket resten af verdensøkonomien med sig, siger Kim Fæster.

- Så det er positivt, at vi har undgået sådan et kedeligt scenarie for at sige det mildt.

Men Kim Fæster understreger, at aftalen indeholder stor usikkerhed, da forhandlingerne om offentlige besparelser blot er udskudt i to måneder.

- Der kommer en ny trussel i slutningen af februar, hvor der skal forhandles en ny aftale om offentlige besparelser. Og her går Republikanerne benhårdt efter, at den skal give nogle ganske massive offentlige besparelser. Ingen tvivl om det.

- Og det sker samtidig med, at man skal forhøje gældsloftet. Her risikerer man, at dele af den amerikanske stat simpelthen lukker i en kortere periode, hvor man for at spare må sende en masse offentligt ansatte hjem, siger Kim Fæster.

Han påpeger desuden, at skatteforhøjelserne ikke er signifikante nok til at rykke ved USA's økonomiske udfordringer.

- Aftalen er foreløbig ikke er stor nok til rigtigt at gøre noget ved gældsproblemerne derovre, siger makroøkonomen.

- Hvis man hører, hvad de to parter indledningsvist spillede ud med af skatteforhøjelser, så sagde Republikanerne, at de ville have 800 milliarder dollar, og Obama sagde, at han ville have 1600 milliarder dollar. Og de ender med forhøjelser på 600 milliarder dollar.

- Så det, vi har nu, ligger selv under Republikanernes initiale krav, og det er altså ikke nok til rykke særligt meget.

/ritzau/