Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Som helhed fik de danske økologiske landmænd et forbedret driftsresultat i 2012 på 20.000 kroner i forhold til året før.Det konkluderer netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, der dog også viser, at stigningen skyldes et forbedret resultat for de økologiske svineproducenter, mens både de økologiske mælkeproducenter og planteavlere fik et dårligere økonomisk resultat end året før.Derfor er formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Uffe Bie heller ikke tilfreds med tallene.-Det er selvfølgelig positivt, at de økologiske svineproducenter har haft fremgang, men resultaterne for både mælkeproducenter og planteavlere viser tydeligt, at vi som økologer er økonomisk pressede på samme måde som de konventionelle landmænd, siger han.Derfor er det ifølge formanden vigtigt, at politikerne snarest muligt iværksætter nogle af de tiltag som allerede er nævnt i blandt andet Natur- og Landbrugskommissionens rapport og rapporten fra Kvægbrugets Task Force.
-Økologien har gode udviklingsmuligheder i de kommende år, men vi skal passe på, at vi ikke mister nogle af de økologiske landmænd, som trods alt skal levere råvaregrundlaget til den øgede afsætning i Danmark og eksporten. Vi skal derfor fortsat arbejde på at forbedre vores økonomi via robuste produktionsresultater, men vi skal også have nogle rammevilkår, der gør det muligt at have et fornuftigt indtægtsgrundlag i økologien, siger Uffe Bie.
Driftsresultatet for økologiske heltidslandbrug steg i 2012 med 20.000 kroner til 269.000 kroner i gennemsnit. Bedrifter omlagt til økologi udgør knap fem pct. af det samlede antal landbrugsbedrifter, hvor 637 bedrifter drives på heltidsbasis, mens 906 bedrifter drives på deltid.
Yderligere kommentarer: Økologisektionens formand i Landbrug & Fødevarer, Uffe Bie, Mobil: 21 42 19 31
Eller Økologichef i Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen, Tlf: 33394688, Mob: 4021 8250 mail: kil@lf.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.