Økologisk oksekød eller bananer ryger oftere og oftere i danskernes indkøbskurv.
I 2006 steg salget af økologiske fødevarer med 18 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Sidste år indbragte de økologiske fødevarer de danske supermarkeder og varehuse en omsætning på i alt 2,7 milliarder kroner.
Det er kød samt frugt og grønt, der står for den største fremgang.
Stigning på 24 procent
Mælk, ost og æg er stadig de mest populære økologiske fødevarer. De står for halvdelen af omsætningen fra økologiske fødevarer i de danske supermarkeder på 1,3 milliarder kroner i 2006.
Siden 2003 er salget af de økologiske varer steget med i alt 34 procent.