Forskning · Økologisk landbrug kan fremover vise sig at blive meget mere produktivt end i dag, hvor det er omkring 20 procent mindre produktivt end konventionelt landbrug med sprøjtemidler og kunstgødning.
Ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport fra Cornell Universitet i New York, som den danske professor Per Pinstrup-Andersen har stået i spidsen for, er det muligt at fordoble, hvis ikke tredoble udbyttet af økologisk landbrug, skriver Politiken. Dermed er bæredygtighed langt mere attraktiv end nogen hidtil havde troet. DNY