Der er alt for mange unge, der dropper ud af skolen. Derfor vil OECD have indført brugerbetaling på lange videregående uddannelser.
- At indføre studieafgifter vil give endnu større incitament til studerende til at vælge de studier, der vil levere et højt afkast til dem og til samfundet, skriver OECD i sin økonomiske landerapport om Danmark, der blev offentliggjort mandag.
Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, siger, at der er god musik i forslaget.
- Det vil betyde, at de unge i højere grad vil overveje at vælge studier, der giver adgang til et job med en god løn, siger han.
- OECD fremhæver dog, at hvis man indfører brugerbetaling, skal topskatten samtidig lettes for at bevare det privatøkonomiske incitament til at tage en uddannelse. Det er jeg enig i, siger cheføkonomen.
Det er vigtigt, at alle stadig har adgang til at få en uddannelse, påpeger OECD.
- Indkomstafhængige lån og tilskudsprogrammer bør sikre, at studerende fra fattige familier fortsat har adgang til de videregående uddannelser, står der i rapporten.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) afviser dog blankt tanken om brugerbetaling på lange videregående uddannelse, som et middel til at få unge til at vælge uddannelser, der passer til deres evner og muligheden for at få arbejde efterfølgende.
- Det strider mod en af vores grundholdninger. Nemlig at det er en del af fundamentet i vores velfærdssamfund, at uddannelse til det højeste niveau er noget, der er tilgængeligt for alle - uanset pengepung - fordi der ikke er en direkte brugerbetaling, siger Vestager.
OECD peger også på, at guleroden med en høj løn efter endt uddannelse ikke er så stor som i andre lande.
- Det kan få de unge til at vælge uddannelse efter kortsigtet interesse i stedet for at se på egne evner og økonomisk gevinst, står der.
OECD tilskynder derfor til, at topskatten sættes ned, så man få flere danske unge til at tage en uddannelse.
Men heller ikke her er Margrethe Vestager enig.
- Det kan være et element for nogen, hvor meget jeg får i lommen ved at tage den ene eller den anden uddannelse. Men jeg tror ikke, det er det væsentligste element. Jeg tror stadig, det er mere afgørende for folk, om man kan få et arbejde, og om det er noget der interesserer dem, siger hun.
/ritzau/