Odense Symfoniorkester nomineret til Grammy

I kategorien ?Bedste klassiske album? er Odense Symfoniorkester nomineret til en amerikansk Grammy.

Violinister og harpespillere er normalt ikke i kameraenes søgelys, når den amerikanske musikbranche mødes og uddeler den prestigefyldte Grammy-pris.

Men når statuetterne uddeles i Los Angeles 11. februar, vil danske øjne have grund til at holde øje med den røde løber. Odense Symfoniorkester er nemlig blevet nomineret i kategorien ?Bedste klassiske album? for indspilningen af musik af Peter Lieberson.

Fire andre er nomineret, heriblandt symfoniorkestrene fra London og San Francisco.

Odense Symfoniorkester, der på indspilningen blev dirigeret af Justin Brown og Donald Palma, bliver ikke de eneste danske klassiske musikere til Grammy-uddelingen. Også fløjtesolist Ulla Miilmann og DR Radiosymfoniorkesteret er nomineret for ?Bedste solistpræstation med orkester?.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.