Med en sejr på 4-2 ude over Aab Ishockey snuppede Odense 2.-pladsen i Oddset-ligaen. Aab var ellers foran 2-1 efter første periode, men Odense fik udlignet i anden periode, og herefter tog Mads True teten med to afgørende scoringer. Dermed kunne Odense trække sig ud af kampen med en sejr og en 2.-plads i baglommen. Odense er nu et point foran Aab på 3.-pladsen. Til gengæld er der hele 12 point op til Herning på Oddset Ligaens 1.-plads. Herning vandt endnu engang i suveræn stil, denne gang med 6-3 hjemme over Rødovre i en kamp, hvor Herning kom foran med hele 5-1. Hos Rødovre udmærkede Rhett Gordon sig med to mål og en assist.
Resultater fra fredagens kampe i Oddset Ligaen.
Nordsjælland-SønderjyskE 2-1
EfB Ishockey-Herlev 3-0
Herning-Rødovre 6-3
AaB Ishockey-Odense 2-4