Håndboldkvinderne fra Odense var helt suveræne i grundspillet, men i DM-semifinalen mod Herning-Ikast gik det galt.
Midtjyderne vandt to gange over fynboerne og spillede sig i finalen. Cheftræner Jan Pytlick peger på en turbulent periode med mange skader som årsagen.
- Vi vil spille med om guldet, så vi er helt klart skuffede. Men når jeg tænker på, hvad vi har været igennem i denne sæson med mange kampe, mange skader og slitage, kan jeg godt acceptere, at vi nu skal spille om bronze.
- Jeg har kunnet mærke i et stykke tid, at vi er faldet en smule. Vi har manglet rytmen og skarpheden, siger Pytlick til Jyllands-Posten.
Ifølge anfører Stine Jørgensen er vindermentaliteten stadig intakt hos Odense på trods af nederlagene i DM-semifinalen.
- Ja, det synes jeg, men der er ingen tvivl om, at vi som hold skal blive bedre til at få kørt nye spillere ind, når vi mister et par profiler på grund af skader. Det er mega svært at komme ind og få en rolle, når man ikke er i flow, siger hun.
Til sommer tiltræder Nycke Groot på en toårig aftale hos den fynske klub. I løbet af den kommende sæson forventes landsholdsprofilen Mette Tranborg desuden at vende tilbage.
Tranborg blev i februar knæskadet og blev meldt ude i ti måneder.
- Med det mandskab, som vi har fremadrettet, kommer vi til at spille med om medaljerne igen, lyder det optimistisk fra Jan Pytlick.
Odense møder København Håndbold i kampen om bronze, mens Herning-Ikast i finalen møder Team Esbjerg. Første finaleopgør spilles 18. maj i Esbjerg.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.