Ishockeyklubben Odense Bulldogs har forstærket sig til den kommende sæson i Metal Ligaen.
Den fynske klub har skrevet kontrakt med canadieren Anthony Camara.
Den 23-årige spiller blev i 2011 valgt som nummer 81 i NHL-draften af Boston Bruins, som han dog aldrig nåede at spille for i NHL-ligaen.
Anthony Camara har senest været tilknyttet Montreal Canadiens' farmerhold i AHL-ligaen, St. John's IceCaps.
- Anthony har været meget tæt på at sparke døren op til NHL, og han har ikke opgivet den drøm endnu.
- Han har derfor valgt at søge til Europa og ad bagvejen arbejde sig ind i NHL. Dette er så vores held, da vi er valgt som første stop på hans tur til Europa, siger Odense-formand Henrik Benjaminsen til klubbens hjemmeside.
Odense Bulldogs sluttede i sidste sæson som nummer to i grundspillet i Metal Ligaen.
I slutspillet røg klubben ud i semifinalen.
Anthony Camara håber at føre Odense mod succes i den kommende sæson.
- Jeg prøver at gå åbensindet ind til starten i Odense. Jeg så, at holdet sluttede godt sidste år, så jeg håber at kunne bidrage til holdet og forhåbentlig komme i finalen, siger canadieren.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.