Sidste runde i ishockeyens grundspil bød ikke på de store overraskelser, da de fire øverst placerede hold alle vandt deres respektive kampe.
Odense måtte dog kæmpe hårdest for det, da de først scorede det afgørende mål til 6-5 i overtiden mod Rødovre, et mål som betød, at fynboerne bevarede andenpladsen i ligaen.
For havde Odense ikke vundet, så stod nordjyderne fra AAB klar til at overtage andenpladsen i Oddsetligaen, da de på udebane gav bundholdet Herlev en ishockey-lektion ved at vinde hele 11-1.
Knap så klart vandt duksene fra Herning ikke, men det blev dog til en sikker sejr på 6-3 på hjemmebane mod Nordsjælland, mens Sønderjyske vandt aftenens sidste kamp med 4-0 over Frederikshavn.