Førerholdet i SAS Ligaen får endnu et skulderklap efter en stærk efterårssæson.
OB's stærke midterforsvar Anders Møller Christensen overtager nemlig pladsen i landsholdstruppen efter Daniel Aggers afbud tidligere tirsdag.
Anders Møller Christensen, der har hidtil spillet seks landskampe siden debuten mod Holland i maj sidste år, slutter sig til landsholdet i Helsingør.
Med udtagelsen er der nu to OB'ere på det nuværende landshold. Den anden er kantspilleren Johan Absalonsen.
De to odenseanere skal forsøge at gøre sig positivt bemærket i de to venskabskampe mod Sydkorea og USA, henholdsvis lørdag og næste onsdag. Først går det løs i Esbjerg mod koreanerne lørdag aften.