Lå der en forbrydelse bag en ung teenagepiges død?
Det undersøger politiet i Nordsjælland her til middag efter den unge pige i aftes blev fundet livløs på et gulv i en lejlighed på Tornevangsvej i Birkerød.
Endnu er der kun ganske få oplysninger i sagen, og politiet vil fortsat ikke oplyse nærmere om omstændighederne omkring dødsfaldet. Dog vil man ikke direkte udelukke et drab. En ung mand har været anholdt i sagen, men han er nu på fri fod igen.
- Jeg kan ikke sige så meget om hans rolle, andet end, at vi ikke fandt grund til at beholde ham, siger Steen Nonbo, vicepolitiinspektør fra Nordsjællands Politi, til Avisen.dk..
Resultatet af obduktionen ventes at blive offentliggjort senere i dag.