Den amerikanske præsident Barack Obama sender også sine tanker til Whitney Houstons familie og særligt hendes 18-årige datter.
Sangerinden Whitney Houstons pludselige død gør også indtryk på verdens mægtigste mand, USA's præsident Obama.
Efter den 48-årige sangerindes død i lørdags har Det Hvide Hus udsendt en officiel besked fra Obama, som kalder det "svært ikke at være en beundrer" af sangerindens "enorme talent".
"Det er en tragedie at miste en så talentfuld sangerinde i så ung en alder," siger pressesekretær Jay Carney, der udtaler sig på vegne af præsidenten.
Jay Carney siger dog ikke noget om, hvorvidt præsidenten nogensinde mødtes med sangerinden.
Kilde: Associated Press