Barack Obama forårsagede Obamamania langt uden for landets grænser, da han i 2008 blev valgt til USA's 44. præsident og stoppede otte års republikansk overherredømme personificeret ved George W. Bush.
Forventningerne var tårnhøje, da Barack Obama skrev historie ved at blive amerikanernes første farvede præsident.
Nu har han skrevet historie igen alene af den grund, at det lykkedes ham at opnå genvalg trods en massiv økonomisk krise i USA og amerikanernes privatøkonomi.
Obama blev valgt på løftet om forandring. Et løfte som har vist sig mere end vanskeligt at indfri til stor skuffelse for de mange amerikanere, der stadig døjer med høj arbejdsløshed og lavvande i husholdningsbudgettet.
Vælgerne har dermed givet ham muligheden for en ny begyndelse og fire år til at overbevise om, at han kan fuldføre missionen og få USA på ret køl.
Opgaven er lige så klar, som den er vanskelig: At få styr på en skrantende økonomi, USA astronomiske gæld og skabe arbejdspladser til de mange arbejdsløse amerikanere.
Denne gang er Obama ikke båret ind i Det hvide Hus på en bølge af begejstring, som prægede store dele af befolkningen for bare fire år siden.
Her blev han udråbt som den perfekte problemknuser, der kunne ændre USA radikalt. Fire år senere står det klart for de fleste, at forventningerne var skudt over målet, og problemerne større end først antaget.
Derfor venter der nu fire barske år for den genvalgte præsident, som skal skabe flere konkrete resultater, hvis han ikke skal gå over i historien, som præsidenten, der skuffede amerikanerne og omverdenen.
Politisk kan det blive svært for ham at manøvrere. Republikanerne har igen vundet flertallet i Repræsentanternes Hus, hvorfra de igen og igen har stukket en kæp i hjulet på Obamas planer det seneste år.
At det har været fire udfordrende og opslidende år for Obama, siden han blev valgt i 2008, er ikke til at skjule.
Det var tydeligt, da 51-årige Obama indtog scenen i Chicago onsdag morgen foran en stor jublende skare.
Det var en lettet mand. Men en mand med gråt hår, en alvorlig mine og langt flere rynker, end da han rykkede ind i Det Hvide Hus for fire år siden.
Og Obamas ord til de mange tilhørere kunne da også lige så godt have været en beskrivelse af hans eget forløb frem til onsdag, hvor han kunne lade sig hylde som genvalgt præsident.
- Vi har hanket op i os selv. Vi har kæmpet os tilbage, sagde præsidenten.
Forventningerne har klæbet til den demokratiske præsident, siden han i 1996 blev valgt til Illinois' delstatssenat og ved valget til det amerikanske Senat i 2004 vandt en jordskredssejr.
Ved præsidentvalget for fire år siden blev han båret ind i Det Hvide Hus på en bølge af håb om forandring, efter han havde slået republikaneren John McCain.
Da Obama som den første farvede præsident overtog præsidentembedet fra George W. Bush, overtog han et USA midt i den værste økonomiske krise siden børskrakket i 1929.
Boligmarkedet brød sammen, fattigdommen voksede, og landets gæld steg.
Mange amerikanere er i dag uenige om resultatet af Obamas økonomiske redningsplan, der blandt andet betød en massiv hjælpepakke til banker og finansinstitutioner.
Obama har i sin tid som præsident foruden en bankreform indført sundhedsreformen Obamacare, der af nogle kaldes "den vigtigste reform i USA siden 1960'erne", mens andre raser over reformen, der blev "presset ned over deres hoveder".
Han har desuden været præsident i perioden, hvor amerikanske soldater dræbte al-Qaeda-lederen Osama bin Laden, han har hentet de amerikanske soldater hjem fra Irak, og han har fået tildelt Nobels fredspris.
Obama har ikke kun haft brug for at kæmpe på det rent politiske plan. For der er fortsat amerikanere, der påstår, at Obama er muslim, og at han ikke er "ægte amerikaner" eller er født i USA.
Af samme grund har præsidenten flere gange fremvist sin fødselsattest og meldt ud, at han er kristen, og at den kristne tro betyder meget for ham - også selvom hans mellemnavn er Hussein.
Mellemnavnet kommer fra hans far, Barack Hussein Obama Sr., der oprindeligt er fra Kenya. I 1960 læste faren på University of Hawaii, hvor han mødte Ann Dunham fra Kansas. Et år senere kom Barack Hussein Obama II til verden.
Efter at have læst statskundskab og international politik på Columbia University blev Obama optaget på jurastudiet på Harvard. Efterfølgende blev han advokat med speciale i borgerrettighedslovgivning og ansat på University of Chicago.
Han giftede sig i 1992 med Michelle Obama, der har udviklet sig til en af USA's mest populære førstedamer. Blandt andet takket være sine bestræbelser på at give parrets to døtre, Malia og Sasha, et så almindeligt liv som muligt.
Obama får nu en ny chance efter en god slutspurt i en valgkamp, hvor han undervejs så ud til at have mistet lidt af den kampgejst og entusiasme, som han væltede USA med for fire år siden.
Og så kan han måske også sende en venlig tanke til orkanen Sandy, som blot en uge før valget gav præsidenten mulighed for at agere som statsmand og overbevise vælgerne om, at han stadig har det i sig, og fortjener fire nye år i Det hvide Hus.