Barack Obama, en af demokraternes kandidater til næste års præsidentvalg, vil ikke bruge sine modkandidaters familieforhold eller andre personlige spørgsmål i valgkampen, skriver AP.
Da han i et interniew på programmet Today blev spurgt, om han ville tage fat på personlige spørgsmål, kom svaret prompte:
- Overhovedet ikke. Alle har personlige ting. Og jeg tror, at i sidste vil folk vide, hvad du har tænkt dig at gøre for det amerikanske folk - og det er, som det bør være, sagde Barack Obama ifølge AP.
Amerikansk politik har tradition for nogle ret hårde valgkampe, hvor politikerne risiskerer at få deres dybeste hemmeligheder om alt lige fra utroskab til alkoholisme hevet frem. Flere kommentatorer har således peget på, at en af republikanske Rudy Giulianis store fordele er, at de fleste allerede ved alt om hans tre ægteskaber og dårlige forhold til børnene.