Rivalerne i kampen om Det Hvide Hus har ifølge de tidligere resultater vundet de stater, som de var ventet at sejre i.
Dermed har præsident Barack Obama sikret sig flere stater primært på østkysten, mens Mitt Romney fortrinsvist har sejret i syden.
Indtil videre har Romney sikret sig mindst 82 valgmænd, mens Obama er sikker på 64, viser beregninger fra CNN. Den kandidat, der først når 270 valgmænd, vinder præsidentposten.
Kandidaterne ligger så tæt i de vigtige svingstater Virginia, Florida og Ohio, at det er endnu ikke er muligt at afgøre, hvem der tager sejrene i staterne.
Romney har som ventet sikret sig staterne Alabama, Georgia, Indiana, Kentucky, Oklahoma, Arkansas, South Carolina, Tennessee og Vest Virginia, viser beregninger fra CNN.
Obama har tilgæld fået valgmændene fra Connecticut, Delaware, Illinois, Maryland, Massachusetts, Rhode Island, og Vermont. Præsidenten var forhåndsfavorit til at hive samtlige af de vundne stater hjem.
Også hovedstadsregionen, District of Columbia, er gået til præsidenten.
/ritzau/