Mens Obama kæmpede om præsidentposten, var det Stevie Wonders berømte sang 'Signed Sealed Delivered I'm Yours', der kørte i baggrunden i kampagnevideoerne.
Wonder er nemlig populær i Det Hvide Hus, og Obama har nu inviteret ham hjem for at overrække 'Library of Congress'-medaljen i forbindelse med en hyldestkoncert for den legendariske sanger den 25. februar, skriver BBC News.
Stevie Wonder har i sin musikkarriere solgt mere end 70 millioner albums, siden sin debut som 11-årig, heriblandt har han beriget folk med sangen 'I Just Called To Say I Love You', som i 1996 vandt en Oscar.
I 2005 udgav han sit første album inden for 10 år og tog to år efter på turne i USA og efterfølgende i Europa, der meldte ud om fuldstændig udsolgte koncerter.