Obama-familien fejrer deres Thanksgiving – deres tredje af slagsen efter de flyttede ud af Det Hvide Hus – med at poste et familiefoto på Twitter.
Her kan man se, hvor store deres døtre, Malia og Sasha er blevet.
Billedet er et af de meget sjældne, som familien lægger ud af dem samlet, og det er fra maj, lige før Sasha fyldte 18 år. Hun går nu i high school, mens storesøster Malia (21 år) går på universitet på Harvard. Sidstnævnte nyder studietiden med den jævnaldrende kæreste Rory Farquharson.
Tjener formuer
Den populære præsidentfamilie har ikke ligget på den lade side, siden de overlod verdens skæbne i hænderne på Donald Trump.
Michelle Obama har tilført husholdningsbudgettet millioner af dollars, da hun udgav bogen "Becoming", som indtil videre har solgt over 10 millioner eksemplarer. På hendes bogturné verden rundt modtog hun også en Grammy-nomination for "bedste indtalte album", en pris, hendes mand Barrack vandt for selvsamme lydbøger i både 2006 og 2008.
Hvis man forestiller sig, at hun modtager cirka mellem 40 og 50 kroner per solgt bog (som er normen for kendte, der udgiver deres bøger), ja, så har fru Obama allerede tjent tæt på en halv milliard kroner på sin bog. Udover det skal man så lægge alle de indtægter en turné med dyr entré indbringer.
Endnu en bog
Selv om ekspræsidenten har udgivet selvbiografier før, så forlyder det, at Barrack sysler med endnu en, som skal udkomme lige op til valgkampen i USA næste år. Sælger den bare halvdelen, ja, så er julen også reddet næste år.
Køb Michelles bøger her