Der skulle spænding til, før OB kunne trække sig ud af kampen som samlede vindere.
I første halvleg var Motherwell mest på bolden, men alligevel var det Odense, der kunne komme foran 1-0.
Peter Utaka fik sendt Odenseanerne i front efter et hjørnespark. En tilfældig bold røg ned for fødderne af angriberen og så var det bare at sparke bolden i kassen.
Herefter fik OB mere styr på kampen uden for alvor at dominere.
Anden halvleg startede roligt men sluttede vanvittigt. OB var mest på bolden, men langsomt kom Motherwell længere ind i kampen.
Esben Ruud får med 20 minutter igen det andet gule kort og dermed er OB kun 10 mand.
Men det skal blive værre endnu. Anders Møller Christensen rammer bolden med hånden i feltet. Uforsætteligt mener OB-spillerne, men straffe og gult kort er der. Det var hans andet, og dermed må OB slutte med 9 spillere på banen.
Men men men... Motherwell brænder. Bolden bliver hamret på stolpen og Roy Caroll redder i anden omgang.
Et eksempel på, hvor desperat det blev, var, hvem der spillede i midterforsvaret. Til sidsat dannede to midtbanespillere Djemba-Nyren og Hans Henrik Andreasen dannede på grund af udvisningerne og skader par på OBs bagerste linie.
Herefter bliver det en kaotisk afslutning, men OB holder skotterne fra at score. Og dermed går de videre til Europa Leagues gruppespil.