Med en sejr på 2-0 kunne OB'erne godt begynde at glæde sig til deltagelse i Europa League. Men sådan skulle det ikke gå.
I stedet for en tomålsføring, der ville lægge presset over på Motherwell i returkampen i Skotland om en uge, blev det til 2-1 efter en skotsk frisparksscoring i overtidens sidste sekund.
Fynboerne kom godt fra start i kampen og bragte sig på 1-0 ved en scoring på frispark af anfører Chris Sørensen.
Stillingen holdt frem til ti minutter før tid, hvor Peter Utaka drev gæk med Motherwell-forsvaret, fintede målmanden til at kaste sig og placerede bolden i målet mellem de fremstormende skotter.
Et supermål til 2-0.
Men ærgerligt nok blev det ikke kampens resultat. Med 10 mand på banen efter Steve Jennings røde kort scorede Hateley direkte på frispark i overtiden.
Dermed er OB videre med uafgjort i returkampen. Men i tilfælde af skotsk scoring skal fynboerne selv score.