OB vandt i lørdagens superligakamp 2-0 ude over AGF.
Efter sidste uges skuffende pointtab til bundholdet Lyngby talte kun en sejr for OB, og allerede fra kampens start var det da også OB, der dominerede.
For OB viste særligt Jonas Borring og Bolanos gode takter fra kampens start, og netop de to stod også bag OB s førringsmål, hvor Bolanos headede et indlæg fra Borring i mål efter en lille halv times spil.
I anden halvleg fortsatte den fynske dominans, og da OB s Johan Absalonsen efter fem minutter scorede til 2-0 på en kontra, var kampen reelt over, selvom AGF kastede al forsigtighed over bord og forsøgte at kæmpe sig ind i kampen.
Med sejren rykker OB op på andenpladsen i Superligaen, dog med en kamp flere end FC
København og FC Midtjylland på de næste pladser. Topholdet AaB og Midtjylland spiller begge søndag mens FCK spiller mandag.