OB var ude i et sandt drama, med lykkelig udgang, da de hjemme på Fionia Park tog i mod Lillestrøm i Royal League.
Der skulle 120 minutters fight og straffesparkskonkurrence til, før fynboerne kunne trække sig ud af kvartfinalen som sejrherrer. Efter 1-1 i den ordinære spilletid blev OB presset til det yderste i omkampen, hvor Lillestrøm kom foran i første halvleg.
Boring sikrede straffe
I anden halvleg vendte lykken til OB’s fordel. Lillestrøms træner, Tom Nordlie, blev sendt op på tribunen, efter en gang mundhuggeri med OB’s assistenttræner, Michael Hemmingsen, og et godt hovedstød for Jonas Borring sikrede 2-2 og straffesparkskonkurrence.
Den vandt OB efter fire sikre scoringer. Samtidig brændte Lillestrøm to gange og sagen var klar. OB er videre til semifinalerne.