Björn Runström blev dobbelt målscorer for fynboerne, der kom foran allerede efter et kvarters spil.
Martin Bernburg fik dog udlignet for hjemmeholdet i første halvleg, inden Runström med sin anden scoring bragte OB foran efter en situation, hvor Djiby Fall ulovligt havde forlænget bolden med hånden.
I anden halvleg udbyggede først Hans Henrik Andreasen og senere indskiftede Peter Utaka OB's føring.
Med sejren er OB tilbage på førstepladsen, mens FCN er nummer otte, dog kun med fire point ned til nedrykningsstregen.