Der er kommet godt med penge ind på den fynske konto efter succes i UEFA Cup en og salg af Søren Berg og José Junior. Men ifølge sportsdirektør Kim Brink, så skal pengene ikke trække renter, men bruges på at forstærke truppen.
Kim Brink slår fast, at OB er parat til at bruge i omegnen af ti mio. kr. på nyindkøb i løbet af vinteren, skriver Ekstra Bladet lørdag.
Han vil dog ikke afsløre, hvem der er tale om.
»Vi ved godt, hvad vi vil, men de overvejelser indvier vi ikke omverdenen i. Men det er oplagt, at vi ikke vil nøjes med status quo. Truppen skal forstærkes,« konstaterer Kim Brink.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så drejer det sig i hvert fald om en ny angriber, en forsvarer til højre side og så en stærk mand til den centrale midtbane. Avisen mener, at der kan være tale om blandt andre Martin Retov og Thomas Helveg.