Det er ikke kun Britney Spears, der er træt af fotografer.
Onsdag gik den efterhånden noget falmede popprinsesse amok på en paparazzofotograf bevæbnet med en paraply, og samme dag fik en anden fotograf en lignende tur af Oasis-frontfiguren Liam Gallagher.
Gallagher er kendt for at have et anstrengt forhold til reportere og fotografer, og onsdag slog det tilsyneladende klik for ham. Ud af det blå gik han løs på en fotograf, der forsøgte at tage billeder af ham, mens han var ude at gå i London med sin kæreste, All Saints-sangerinden Nicole Appleton, og parrets femårige søn, Gene.
Fotografen har udtalt, at han stod fem meter fra britpop-stjernen, da denne pludselig begyndte at brøle eder og forbandelser efter ham og derefter gik til angreb.
En videoptagelse af angrebet kan ses på Youtube.com.
http://youtube.com/watch?v=C73run1IqkY