I dag bliver den tidligere amerikanske fodboldstjerne og skuespiller O. J. Simpson fremstillet i retten. Ifølge CNN er han sigtet for i alt otte overtrædelser herunder planlægning af kidnapning og røveri og kidnapning med brug af et potentielt dræbende våben
Den tidligere stjernespiller, der netop nu sidder varetægtsfængslet, risikerer op til 30 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig.
Den tidligere sportstjerne skulle angiveligt i sidste uge være brast ind på et værelse på Palace Station Casino i Las Vegas sammen tre andre mænd. Her skulle de have truet beboerne af værelset med en pistol og have stjålet souvenirs fra fodboldspillerens karriere.
O. J. Simpsons har selv udtalt, at han intet forkert har gjort, men blot prøvede at få nogle personlige fotografier, sit Hall of Fame certifikat og andre souvenirs fra sin tid som amerikansk fodboldspiller tilbage. Ting der tidligere skulle være blevet stjålet af en forhenværende sportsagent.
Den amerikanske fodboldspiller blev i 1995 frikendt for at have dræbt sin ekskone Nicole Brown og hendes kæreste Ron Goldman. Han blev siden kendt skyldig ved en civil retssag og dømt til at betale godt 200 millioner til Goldman-familien.