Regeringen forventes i næste uge at præsentere sit ghetto-udspil, og det har fået flere til at pege på både problemer og løsninger for landets udsatte boligområder. For eksempel har Venstre i Odense foreslået, at bydelen Vollsmose skal have et nyt navn og gennemgå en renovering for at gøre op med sit dårlige ry.

I Ishøj har to boligorganisationer i samarbejde med kommunen med succes stået bag et lignende projekt. Fra 2004 til 2009 blev kommunens største boligområde Vejleåparken renoveret for cirka 1,2 milliarder kroner, og der blev gjort en målrettet indsats for at markedsføre både området og navneændringen fra 1996, hvor Ishøjplanen blev til Vejleåparken. Vejleåparken har ikke været at finde på regeringens ghettoliste siden 2011, og boligområdet har alt i alt kun stået på ghettolisten i tre måneder i 2010.

Retten til anvisning er nøglen

Siden kommunen fik anvisningsretten til ledige lejeboliger i 2005 er den gennemsnitlige husstandsindkomst for nytilflyttere steget med 59 procent. Ifølge Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp er retten til anvisning nøglen til, at det er lykkes at opnå en mere blandet sammensætning af beboere.

"Der er ingen tvivl om, at navneskiftet og renoveringen gjorde, at folk udefra fik øjnene op for, at Vejleåparken er et godt sted at bo. Det afgørende værktøj for os har dog været, at kommunen i 2005 indgik en aftale med de lokale boligforeninger om 100 % anvisning til de ledige boliger i Vejleåparken og kommunens andre almene boligområder. Med anvisningsretten har vi sikret en mere blandet sammensætning af beboerne og gjort Vejleåparken mere attraktiv for ressourcestærke tilflyttere. Uden anvisningsretten ville vi formentlig ikke have oplevet samme positive udvikling," siger borgmester Ole Bjørstorp.

Med anvisningsaftalen i hånden kunne kommunen stille krav til nytilflyttere og dermed styre sammensætningen af beboere. Anvisningen foregår efter en individuel vurdering. Denne kræver blandt andet, at nye beboere skal kunne dokumentere, at de har været i arbejde i de seneste tre måneder, hvis de ville flytte til Vejleåparken.

De seneste tal viser, at den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst for nytilflyttere er steget med 59 procent i Vejleåparkens to boligorganisationer siden 2005, hvor 100 % anvisning blev indført. I 2005 lå tallet på 299.000 kr., mens de seneste tal fra 2016 viser, at gennemsnitsindkomsten for nytilflyttere er steget til 476.000 kroner. Det er en stigning på 177.000 kroner.

Området er blevet attraktivt for alle

Vejleåparken er i dag forvandlet til et attraktivt boligområde med grønne områder, flot arkitektur og store, lyse lejligheder. Boligområdets popularitet kan blandt andet ses på, at alle lejligheder lige nu er udlejet. En boligsocial helhedsplan har medvirket til at øge naboskabet i området, øge trygheden og skabe sunde fritidsinteresser for unge. Generelt i kommunen er både arbejdsløsheden og kriminaliteten faldet, og der er cirka 1400 aktive ansøgere til lejelejligheder i alle kommunens almene boligområder.

Om Vejleåparken i Ishøj

Byggeår: 1970-73

Seneste renovering: 2004-2009

Antal boliger: 1.711

Antal beboere: Ca. 5.200

Boligorganisationer: AAB og Domea - Ishøj Boligselskab (Stenbjerggård Boligselskab)

Om anvisningsaftalen

Ishøj Kommune har siden 2005 haft 100 % anvisning til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen.

Formålet med ordningen er at styrke beboersammensætningen i de enkelte boligafdelinger og at få flere ressourcestærke familier til at flytte ind i de almene boliger.

Som del af aftalen dækker Ishøj Kommune udgiften for husleje, hvis boligerne står tomme og eventuelle udgifter til istandsættelse, hvis disse ikke bliver betalt af den fraflyttede lejer.

Anvisningsaftalen følger almenboligloven, hvor kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation kan indgå aftale om at udleje ledige familieboliger i en boligafdeling efter særlige kriterier.

Kriterierne i Ishøj er aftalt og fastsat mellem Ishøj Byråd og boligorganisationerne og er offentliggjort på kommunens hjemmeside ishoj.dk/lejeboliger.

Ansøgere skal opfylde mindst ét af kriterierne for, at de efter kommunens opfattelse medvirker til at styrke beboersammensætningen i de enkelte boligafdelinger:

Unge over 18 år, der i forbindelse med start på arbejde eller uddannelse ønsker at flytte hjemmefra eller ønsker at flytte tættere på en uddannelsesinstitution i regionen.

Ansøgere, som ønsker at flytte f.eks. på grund af jobskifte eller lignende.

Ansøgeren og vedkommendes evt. ægtefælle eller samlever skal kunne dokumentere lønindtægt for de sidste tre måneder.

Ansøgere fra Ishøj Kommune, som er kommet i bolignød på grund af skilsmisse, sygdom, hussalg eller lignende begivenheder. Ansøgeren og vedkommendes eventuelle ægtefælle eller samlever skal dokumentere lønindtægten for de sidste tre måneder.

Pensionister og andre ældre i Ishøj Kommune, der ønsker at flytte til en mere ældreegnet bolig.

Pensionister og andre ældre uden for kommunen, der ønsker at flytte tættere på børn i kommunen.

Personer, der allerede bor i en almen bolig i Ishøj Kommune, som modtager overførselsindkomster (f.eks. kontanthjælp eller førtidspension), og som ønsker sig en mindre og/eller billigere lejlighed.

Ansøgere bliver vurderet individuelt ud fra deres personlige forhold, økonomi mm. set i forhold til de typer og størrelser af boliger, som kommunen får stillet til rådighed af de almene boligselskaber.

Hvert år bliver anvisningsaftalen evalueret i en boligrapport. De nye tal for 2017 bliver offentliggjort i april 2018, og alle boligrapporter er tilgængelige på ishoj.dk/boligrapporter.