Hvert år finder der 120.000 tvillingefødsler sted i USA, så det er ikke ligefrem noget særsyn.
Men på et hospital i Californien kom et sæt tvillinger nytårsaften til verden på en lidt mere opsigtsvækkende måde end normalt.
De to søskende blev nemlig født på tidspunkter, der gør, at de fremover skal fejre fødselsdag i hver deres år.
Klokken var 23.45 den 31. december 2021, da den første - Alfred Trujillo - kom til verden. Og 15 minutter senere - lige på den anden side af midnat og altså dermed 1. januar 2022 - kom hans søster Aylin Yolanda så.
Tvillingernes mor siger i en udtalelse, at det er “vanvittigt”, at børnene får forskellige fødselsdage og at hun er “overrasket og glad” for at datteren kom efter midnat. Det gjorde hende ikke så overraskende til den første nyfødte på Natividad Medical Center i Salinas i 2022.
Ifølge hospitalet er sandsynligheden for at tvillinger bliver født i hver deres år en ud af to millioner.
Den stolte mor med sine tvillinger. Ritzau Scanpix
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.