I mange hjem indgår blinis med kaviar på nytårsmenuen – især som snack i forbindelse med dronning Margrethes tale.
Men har du købt en helt speciel pakke blinis, bør du nok overveje, hvad der skal ske med dem. To partier blinis i pakninger på 135 gram fra Deli Drengene Aps bliver nemlig nu trukket tilbage, da de ikke er mærket korrekt.
De indeholder sødmælkspulver og fløde, men er ikke mærket med det. Og det kan udgøre en risiko for forbrugere med intolerance overfor laktose – de risikerer at udløse en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
Helt præcist drejer det sig om disse produkter:
16 Mini blinis
Nettoindhold: 135 g
Bedst før: 23/01/2023 – Lot: T1214A
Bedst før: 25/01/2023 - Lot: T1216A
EAN-stregkode nr.: 3353820008303
Produkterne er solgt i følgende butikker:
Alléens Fisk og Skaldyr Aps
Centrum-Fisk Aps
COOP
De Glade Fiskemænd
Fisk & Skaldyr Aps
Inco Glostrup A/S
Jm Rose Aps
Meny Bogense
Meny Hellerup
Meny Mågebakken
Meny Skalborg
Meny Solrød
Meny Sorø
Meny Vermlandsgade
Spar Borup
Wolt Market København, Landemærket
Wolt Market Aarhus, Willemoesgade
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage, hvor det er købt, eller at kassere det.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.