Hvis du træder for hårdt på speederen, når du kører over Storebælt, så skal du nok regne med, at modtage en fartbøde.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald afslører ny diagnose
Sund og Bælt, der ejer og driver Storebæltsbroen, har nemlig opsat permanent fartkontrol på broen mellem Sjælland og Fyn, skriver TV2 ØST.
Fartkontrollen - eller nærmere kameraerne - registrerer køretøjets nummerplade og måler gennemsnitshastigheden tre forskellige steder på broen.
Overstiger bilisten den tilladte hastighed er der en bøde på vej til bilistens e-Boks.
Sektionerne, hvor kameraerne er opsat, strækker sig ifølge TV2 Øst over 16 kilometer fra Knudshoved til betalingsanlægget i Halsskov.
Bilisterne bliver via skiltning gjort opmærksom på det nye tiltag inden de kører ind på broen, og Sund og Bælt oplyser til tv-stationen, at man kan mærke en effekt af den permanente hastighedskontrol.