Nyt ungdomshus ryddet

Det kom tilsyneladende ikke til sammenstød, da politiet mandag formiddag ryddede ungdomshuset i Dortheavej.

Det nye ungdomhus fik kun to dages levetid.

Klokken halv ti mandag formiddag løb 50 kampklædte betjente ind i det huset på Dortheavej, som en gruppe unge fra det gamle Ungdomshus besatte lørdag eftermiddag.

De unge hang ud af vinduet på bygningen og kvitterede med råb og klapsalver og sangen fra Pippi Langstrømpe, da de første betjente løb ind i huset.

Efter at betjentene havde brugt længere tid på at save sig igennem en barikade med en motorsav, trængte politiet ind på den øverste etage, hvor de unge befandt sig.

 

(fortsættes).

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.