Til efteråret planlægger regeringen at rydde ud i beskæftigelseslovgivningen og give et bud på en mere sammenhængende indsats for ledige.

Tiltaget er tiltrængt, mener FTF, som i den forbindelse sender en række konkrete forslag, der skal forenkle indsatsen, til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Et oplagt sted at begynde er arbejdsløshedsforsikrede, hvor ledige de første seks måneder bliver sendt frem og tilbage imellem i alt ni samtaler med a-kassen og jobcenteret. Her foreslår FTF, at a-kassen bliver gjort til anker for samtalerne, og at jobcenteret kun inddrages i løbet af de første seks måneder, hvis der er risiko for langtidsledighed.

"A-kassen har kontakt med den ledige allerede efter to uger og har også et godt kendskab til både arbejdsmarkedet og virksomhederne. Det udgangspunkt skal vi bruge til at skabe en sammenhængende og kvalificeret indsats for den ledige - i stedet for en indsats præget af stramme regler og bureaukrati," siger FTF-formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

50 procent af samtaler i jobcenteret gennemføres ikke

Cirka 50 procent af de pålagte samtaler i jobcentrene bliver ikke gennemført, viser en opgørelse fra december 2016 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det er kun med til at understrege, at den nuværende indsats ikke fungerer optimalt, mener Bente Sorgenfrey.

"Systemet skal slankes, så samtalerne rettes mod ledige, der har risiko for at blive hængende i systemet. Det giver overhovedet ikke mening, at alle dagpengemodtagere skal til samme antal samtaler, eller at ledige indkaldes til samtale en uge før de starter i job, hvilket ofte sker med det nuværende system," siger Bente Sorgenfrey.

I dag skal jobcentret holde seks samtaler i løbet af de første seks måneder, mens a-kassen skal holde tre samtaler. Det går stik imod danskernes ønske, for de har langt større tillid til a-kassen end jobcenteret, viser en undersøgelse bragt i Ugebrevet A4.

Tiltrængt hovedrengøring i lovgivningen

En lang række lovændringer og i alt 80 undermålgrupper har gjort beskæftigelsesloven mere og mere uoverskuelig i løbet af de sidste 10 år.

FTF er derfor enig med beskæftigelsesministeren, kommunerne og a-kasserne i, at beskæftigelsesloven efterhånden er blevet et dårligt redskab, og at det er tid til at gøre noget ved paragrafsumpen.

"Loven er plastret til med særordninger og meningsløs detailstyring. Fx er det fastlagt om en rådgiver skal tale i telefon med en borger eller indkalde til et personligt møde. I praksis er der simpelthen brug for mere fleksibilitet og tillid, og derfor skal loven laves om" siger Bente Sorgenfrey.