Et nyt og forbedret vagtlægesystem er på vej.
De kommende ændringer betyder bl.a. at man skal ringe på et nyt og landsdækkende nummer, som i stil med politiets servicetelefonnummer 114 og alarmcentralens 112.
Det nye nummer, skal gøre det hurtigere og lettere, at komme igennem til vagtlægen, når ens barn ligger syg med 40 i feber om aftenen eller natten.
Derudover forslås det, at lægerne skal behandle ud fra nationale, kliniske retningslinjer, så behandlingen bliver ensartet, skriver Berlingske Tidende.
Vagtlægerne skal også knyttes tættere til landets hospitaler, foreslår et ekspertudvalg, som regeringen har nedsat.
Dermed skal ordningen rykkes til regionerne. I dag er det de praktiserende læger, der arbejder i ordningen.
Men den del kritiseres af de praktiserende læger. Formand Henrik Dibbern tror ikke, at regionerne kan finde nok læger, som vil arbejde under regionerne.
"Så skal regionerne ansætte lægerne på samme vilkår som andre medarbejdere i sundhedsvæsnet og så se, om de kan finde læger til det," siger Dibbern til Berlingske Tidende.
Kilde: Berlingske Tidende.