Hærens sprængningseksperter har netop forsøgt at skyde i den hvide sportstaske, der er fundet i Kirsteinsgade tæt ved det solcenter, der er eksploderet på Østerbro i København.
Intet tyder på, at den indeholder sprængstoffer, men det er alligevel stadig for tidligt at fastslå 100 procent.
Samtidig er en anden mistænkelig taske fundet i Ribegade blevet undersøgt. Det viste sig at være falsk alarm.
Store dele af området er stadig afspærret, og beboerne i de nærliggende gader er blevet evakueret. Lokale, som ikke kan komme hjem, skal henvende sig i badmintonhallen på Krausesvej.