Coronavaccinen fra medicinalfirmaet Moderna vil kunne give immunitet mod virusset i mindst tre måneder.
Det viser et nyt studie fra USA nationale institut for allergier og infektionssygdomme (NIAID), hvor forskere har studeret responsen hos 34 voksne personer - både unge og ældre. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
I en artikel i New England Journal of Medicine skriver forskerne, at antistofferne aftager stille og roligt over tid, men at niveauet i alle deltagere var forhøjet tre måneder efter den anden af de to vaccinedoser, som kræves.
USA coronageneral Anthony Fauci og andre eksperter understreger, at immunsystemet vil huske virusset og begynde at producere nye antistoffer, hvis man pådrager sig smitten igen senere.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.