Alle ved, at en god nats søvn er godt for dig. Men nu er der også kommet tal på, præcis hvor godt det er, at kunne sove en hel nat igennem.
Et studie, som inkluderede 408.802 briter mellem 37 og 73 år igennem 10 år, har afsløret, at dem med et godt sovehjerte, har hele 42 % mindre risiko for hjertesygdomme end dem, som ikke sover ret godt.
Og der er allerede taget forbehold her for andre sygdomme såsom diabetes, overvægt og højt blodtryk. Det skriver Daily Mail.
Man opdelte forsøgspersonerne i forskellige sovemønstre.
Hvor længe man sov. Om man stod op tidligt eller sent. Om man gik sent eller tidligt i seng. Om man snorkede. Om kvaliteten af ens søvn og flere andre kriterier.
Sådan lød resultaterne
* Dem med de bedste sovemønstre havde 42% mindre risiko for at få hjertesygdomme.
* Dem, som kun af og til havde søvnbesvær, havde 17% mindre risiko for at få hjertesygdomme.
* Dem, som kun sov 7-8 timer om natten, havde 12% mindre risiko for at få hjertesygdomme.
* Dem, som stod op meget tidligt om morgenen, havde 8% mindre risiko for at få hjertesygdomme.
Søvnbesvær
En god nats søvn styrker også ens immunforsvar og hjerneaktivitet igennem dagen. Man anbefaler mellem 7 og 9 timers søvn om natten.
* Et nyligt studie har vist, at mellem 10 og 20 % af befolkningen herhjemme lider af søvnbesvær.
* Søvnbesvær bliver mere almindeligt med alderen, og kvinder har det mere end mænd.
* Mellem 10-20% generes af kronisk søvnbesvær.
* Cirka hver 10. voksen anvender ofte sovemedicin om natten.
* Søvnbesvær kan opstå i barndommen og undertiden fortsætte til voksenalderen.?